Namyalo Clare blev optaget i Children of Hopes fadderskabsprogram i 2019 på Bukose Junior School, hvor Rogers Magino er social worker. Familien bor på slægtsjord, og da Namyalo Clare blev optaget i programmet boede familien i et græstækket hus. Det bageste hus på billedet er der, hvor Namyalo Clare og hendes seks søskende sov.
Via familiebesøg blev det klart for Rogers Magino, at værgens fremtidsdrøm var at bygge et permanent hus til sine børn. Han rådgav derfor familien til at fremstille murstenene selv, da de ikke havde råd til at købe dem. De købte ind på ideen, og efter halvandet år var det lykkedes dem at bygge et godt hus til deres børn.
På billedet ses Clare foran det hus, hendes forældre har bygget. Familien besluttede sig for at flytte ind i huset før de var helt færdig, da det gamle hus var i fare for at kolapse. Clare vendte tilbage til primary one, da skolen genåbnede i januar 2022.
Familien har takket Hope for deres støtte, i at få drømmen til at gå i opfyldelse, og forældrene siger, at deres barn nu går i skole uden at misse en eneste dags undervisning.