26,4 % af den voksne befolkning i Kamuli distriktet i det østlige uganda har forhøjet blodtryk, mens 9,4 % har forhøjet sukkerniveau i blodet. Det viste en undersøgelse udført af Kamuli network for NGOs (Kanengo) i 2020[1]. Undersøgelsen viste yderligere, at kun 11% af de diagnosticerede med enten for højt blodtryk eller for højt blodsukker, var under medicinsk behandling på et sundhedscenter. Dette blev af lokalrådene i Kamuli distriktet på et dialogmøde med distriktsledelsen præsenteret som et stort problem.

Dengang forventede distriktsplanlæggeren at mængden af medicin til at behandle højt blodtryk og diabetes ville stige. Det var gode nyheder! Men det var bare ikke nok, mente Moses Kyewelyanga, Kanengos leder. Han ville arbejde for, at der afsættes endnu flere ressourcer til ikke-smitsomme sygdomme. Derfor var næste skridt at skabe opmærksomhed omkring sagen på nationalt niveau. Ikke-smitsomme sygdomme (Non-Communicable Diseases) dækker over mange sygdomme, herunder sukkersyge, forhøjet blodtryk, kræftsygdomme og lungesygdomme. I artiklen benævnes de NCDs.

Nationalt dialogmøde

“Vi forsøger at rette op på tingene i skyggen af Corona pandemien og mangel på penge. Vi har brugt lang tid på smitsomme sygdomme og vi har forsømt NCDs. Vi ser også en trend der forbinder infektioner og NCDs. Jeg vil gerne fortælle jer om vores udfordringer”

Sådan sagde Dr. Mugabe Frank, øverste ansvarlig for NCDs i det ugandiske sundhedsministerium, som indledning på sit oplæg på Kanengos nationale dialogmøde den 19. november 2021.

Dialogmødet var kulminationen på 6 års intensivt arbejde med at informere og forebygge NCDs i Kamuli distriktet i det østlige Uganda. Hope Danmark har i samarbejde med KANENGO siden 2015 gennemført i alt fire civilsamfundsprojekter, finansieret af CISU. Det overordnede formål med projekterne har været at forbedre sundhedstilstanden for befolkningen i Kamuli distriktet ved at arbejde gennem lokalråd i 33 landsbyer.

Kanengos model for fortalervirksomhed

Det fjerde projekt har haft som formål at konkretisere de foregående projekters resultater, ved at påvirke det ugandiske parlament til at igangsætte et særligt initiativ for NCDs og til at prioritere NCDs i det nationale sundhedsprogram. Til det formål har Kanengo udviklet en model for fortalervirksomhed. Modellen bygger bro mellem lokalrådenes interesser og nationale beslutningstagere. Først identificerer lokalrådede deres problemer, dernæst analyseres og indsamles data, som præsenteres for kommunen og siden distriktet. Kanengo har brugt denne model med stor succes i tidligere projekter og har nu udvidet modellen med et nationalt niveau. Se den grafiske model herunder.

 

Lidt forsinket på grund af corona pandemien fandt det national dialogmøde endelig sted den 19. november i Kampala, med deltagelse af repræsentanter fra det ugandiske parlament, sundhedsministeriet, civilsamfundsaktører, universitetsfolk, den danske ambassadør i Uganda, Kanengo, Hope Danmark, samt repræsentanter fra de lokalråd i Kamuli distriktet.

Kanengos forperson, Sam Okuonzi indledte mødet med en udredning af NCDs på politik niveau:

Jeg har læst over 20 dokumenter fra sundhedsministeriet, men ingen af dem hed politik for NCDs. Vi har ikke en specifik politik eller plan for NCDs. De politiske elementer er spredt rundt omkring og findes som enkeltelementer i den nationale plan 2015-2020”.

Udfordringerne skitseret af Sam Okuonzi blev bekræftet af Ugandas NCD Alliance (UNCDA), som i en nylig undersøgelse kom frem til at:

  • Sundhedspolitikker og services er først og fremmest gearet til smitsomme sygdomme og giver mindre opmærksomhed til NCDs.
  • Stigningen af NCDs vokser hurtigere end initiativer til at forebygge dem.
  • Der er skepsis hos civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner omkring allokering af ressourcer til NCDs.
  • Der er “bevidst uvidenhed” blandt nogle beslutningstagere om den voksende byrde ved NCDs, både til forebyggelse og behandling.

UNCDAs undersøgelse fandt dog også at det ugandiske sundhedsministerium har taget en række positive skridt.

Frank Mugabe som er overordnet ansvarlig for NCDs i det ugandiske sundhedsministerium siger:

“Der er et lille budget til NCDs, men det er meget lille. Vi har brug for en koordinator for området i hver distrikt. Jeg har undersøgt området for smitsomme sygdomme og her har hvert distrikt en koordinator. Vi har brug for ressourcer. Jeg er i dag blevet bevidst om jeres arbejde. Vi har brug for mere opmærksomhed omkring NCDs. Jeg er sikker på at 80% af folk som er døde af coronavirus havde underliggende sygdomme. Vi garanter, at maskinerne (e.g. blodtryks- og blodsukkermålere red) er på hvert sundhedscenter. Men måske vil strips og medicin ikke være der.

Corona og NCDs

Forbindelsen mellem corona og NCDs blev også debatteret:

“Vi ved alle at der er en sammenhæng mellem corona og NCDs. Jeg vil gerne understrege at folk, der lider af NCDs er sårbare overfor virussen. Folk med NCDs burde være prioriteret i corona vaccinationsstrategien, således at effekten af sygdommen bliver mindre og at de overlever” Disaster Risk Reduction Uganda (DERR-U)

Foreløbige undersøgelser viser at den direkte effekt af corona på patienter med NCDs er hjertestop. Indirekte effekter har været, at befolkningen har undgået sundhedscentrene, aftaler er blevet aflyst og generelt er færre blevet diagnosticeret og ventelisten på diagnose og behandling er steget.

Carol Kyozira, ledende bio-statistiker i det ugandiske sundhedsministerium fortæller, at der endvidere er et link mellem køn og NCDs og at der er en højere rate af kvinder som er registreret med NCDs end mænd.

Den danske ambassadør I Uganda, Nicolai Petersen, nævner at også i Danmark er NCDs et stort problem.

“I Uganda er problemet voksende. Der er mange livsstilsygdomme og der er mange ting vi kan gøre for at modvirke problemet som parlamentsmedlemmer og lovgivere. Jeg er glad for at være her i dag og opleve denne græsrodstilgang, som vi støtter gennem CISU. Græsrodstilgangen, hvor Kanengo arbejder gennem lokalråd i 33 landsbyer, hvad enten det er VSLA, køkkenhaver, landsby sundhedshjælpere eller fortalervirksomhed for at tage ansvar for eget liv, vil jeg gerne støtte. Med det in mente vil jeg gerne tilkendegive min støtte til Hope Danmark, Kanengo og Deniva”.

 

Diskussion af Kanengos begæring

Dr. Frank Mugabe øverste ansvarlig for NCDs i det ugandiske sundhedsministerium understreger, at det ikke er helt rigtigt at der ikke bliver brugt penge på NCDs:

“I det mindste har jeg fået løn de sidste 3 år. Kræft- og hjerteinstitutterne bliver også finansieret. Derimod er der evidens for at folk, der lider af NCDs selv må finde penge til behandling, og der er ligeledes evidens for at området for NCDs har færre penge end området for smitsomme sygdomme”.

Det nationale dialogmøde har givet Kanengo meget værdifuld viden og ikke mindst skabt et netværk, der kan arbejde videre med at forbedre forholdene for folk, der lider af NCDs, men også forbygge, at endnu flere kommer til at leve med NCDs. Kanengos begæring til parlamentet skal færdigredigeres. Herefter overdrages den til arbejdsgruppen for NCDs i det ugandiske parlament. Forpersonen for arbejdsgruppen i parlamentet, Dr. Nickolas Kamala var også til stede på dialogmødet:

“Jeg vil gerne forsikre jer om at når begæringen kommer i dens endelige form, vil arbejdsgruppen støtte den. Jeg vil gerne understrege at dette er kroniske sygdomme, som er livslange og som kaster folk og hele familier ud I fattigdom. Hvorfor har HIV en forebyggelsesstrategi, men når det kommer til NCDs er der ingen? Hvorfor vil vi ikke tale om behandling? Lad os sammen formulere vores indstilling”, sagde Dr. Nickolas Kamala, forperson for Parliaments kommiteen.

Dialogmødets dirigent, direktør Sofie Kange fra DENIVA, afsluttede mødet:

“Vi behøver ikke at vente på brødkrummer. Vi skal tage indtage vores stilling og kræve handling. Jeg vil gerne takke vore ærværdige medlemmer. Tak også til Hope Danmark og Kanengo for dette initiativ! Medierne har være her i dag og er vores vidner. Lad os ikke stoppe her!”

 

 


[1] I februar og marts 2020 gik organisationen Kanengo sammen med 33 lokalråd i Kamuli distriktet. I perioden testede man 1627 tilfældige mennesker over 18 år fordelt på 13 kommuner for forhøjet blodtryk og for højt sukkerindhold i blodet. Et hold af 65 frivillige sundhedshjælpere udførte testene, kyndigt vejledt af 10 forandringsagenter og en læge.